Jobbade ukrainsk polis på
Enligt Säkerhetspolisen, Säpo, har man sett ett begränsat intresse för Det finns aldrig några garantier för att man får jobbet. Spørgsmålene har runget, siden Rusland invaderede Ukraine: Hvordan og hvornår vil det hele ende? I et halvt år har eksperter og observatører løbende forsøgt at forudsige, hvordan krigens slutspil vil udspille sig, og der er fortsat mange ubekendte, og ingen løsninger lader til at være nemme.
Information gennemgår forskellige scenarier for krigens afslutning og udlægger en række eksperters bud på, hvor sandsynlige de hver især er. Som tingene ser ud nu, er vi næppe tæt på en afslutning af krigen. Det vurderer Kristian Gleditsch, der er professor ved University of Essex og forsker i international konflikt. Han hæfter sig ved, at både Rusland og Ukraine sandsynligvis gør sig forhåbninger om at kunne erobre eller generobre mere territorium, og at begge parter ser ud til at kunne bruge flere ressourcer på krigen.
Selv om krigen er ødelæggende for Ukraines økonomi, bliver man lovet støtte fra Vesten, som gør det muligt at påtænke en længerevarende indsats,« siger han. Zoomer man ind på slagmarken, tegner der sig et billede af en krig uden betydelig fremgang for nogen af parterne. For to måneder siden annoncerede Ukraine en storstilet modoffensiv i den sydlige del af landet for at generobre russiskbesatte territorier, men har ikke haft kapaciteten til at opnå et større gennembrud.
Samtidig står ukrainerne svagt i Donbas, selv om man er i stand til at fastholde terræn. For Ruslands vedkommende er muligheden for at gøre fremskridt i Donbas begrænset af, at man har været nødt til at flytte tropper til Sydukraine for at modstå ukrainernes modoffensiv. Derfor er krigen præget af en vis stagnation, og det gør, at udsigten til en afslutning nok er lang. Det vurderer Huseyn Aliyev, der er lektor ved Glasgow University og forsker i global sikkerhed med ekspertise i Rusland og Ukraine.
På nuværende tidspunkt er det Ukraine, der har de bedste forudsætninger for at skabe dette gennembrud på grund af Vestens militære støtte, og fordi ukrainske styrker gennemgår militær træning i forskellige europæiske lande, vurderer Huseyn Aliyev, mens Ruslands muligheder for at udvide deres kapacitet lader til at være mere begrænsede. Sker det, at billedet på slagmarken ændrer sig til et mere entydigt og forudsigeligt et, vil parterne formentlig få større appetit på at indgå i fredsforhandlinger, vurderer han.
Siden begyndelsen af april, hvor Rusland trak sig fra Kyiv, har der ikke været seriøse fredsforhandlinger mellem parterne.
Hvordan slutter krigen i Ukraine? Eksperter giver deres bedste bud
På det tidspunkt udviste Ukraine en vis åbenhed over for et af Ruslands krav, nemlig kravet om, at Ukraine skal have status som neutralt land og dermed frasige sig muligheden for at søge om medlemskab af NATO. Skal dette punkt tages op i en ny runde af forhandlinger, vil man dog stå med nogle af de samme gordiske knuder, som man efterlod sig i forårets kuldsejlede fredsforhandlinger. Det vurderer Isabel Bramsen, der er fredsforsker og viceleder for freds- og konfliktvidenskab på Lunds Universitet.
Hvis den skal ændres, skal der være folkeafstemning, og for at afholde en folkeafstemning skal Rusland trække sig ud først. Det ville kræve enormt meget tillid, og der er jo risiko for, at ukrainerne siger nej til forfatningsændringen,« siger Isabel Bramsen.
Ligesom de to andre ser hun det heller ikke som et realistisk scenarie, at en fredsaftale kan komme i stand inden for nærmeste fremtid, men vurderer, at den kornaftale, som parterne indgik med FN og Tyrkiet tidligere på året, kan have været konstruktiv og gjort, at man står en smule bedre end i foråret. Det at man laver mindre delaftaler, som bliver overholdt, kan være med til at give tillid til processen og den endelige aftale.
Et andet stort stridspunkt har fra begyndelsen været spørgsmålet om territorier, og det vil det fortsat være, vurderer Kristian Gleditsch. Han deler opfattelsen af, at en fredsaftale, der tager stilling til spørgsmålet om territorier, er usandsynlig, så længe begge parter gør sig forhåbninger om at få fremgang på slagmarken. Men selv hvis det billede ændrer sig, og Ukraine skulle lykkes med at tage en betydelig del af sine territorier tilbage, er det ikke åbenlyst, hvordan en acceptabel fordeling af territorier vil se ud.
Heller ikke for Ukraines allierede. Så indtil der er en form for konvergens i opfattelsen af, hvad det acceptable vil være, så tror jeg, at diplomatiet vil få svært ved at få nogen effekt,« siger han. I begyndelsen af august meddelte den tidligere tyske kansler Gerhard Schröder , der er kendt for sit tætte venskab med Putin, at Rusland er klar til at genoptage forhandlingerne, og at Kreml ønsker, at afslutningen på krigen skal ske gennem forhandlinger.
Så sent som mandag kom der dog en noget mindre forhandlingsvillig melding fra den russiske FN-ambassadør Gennady Gatilov. I et interview med Financial Times udtalte han , at Rusland på nuværende tidspunkt ikke ser nogen mulighed for en diplomatisk løsning, og at man forventer en langvarig konflikt. Huseyn Aliyev forventer dog, at Rusland før eller siden vil være klar på at genstarte fredsforhandlingerne. Lykkes det Ukraine at opnå betydelige fremskridt på slagmarken, vil Rusland sandsynligvis også være klar til at give »væsentlige indrømmelser«, vurderer han.
Genoptages fredsforhandlingerne, vil det være oplagt at tage udgangspunkt i Minskaftalerne, der blev indgået i og som følge af krigen i Donbas, mener Kristian Gleditsch. Et af de elementer, der for eksempel kunne videreføres, er ideen om højere grad af autonomi i det østlige Ukraine, som aldrig blev implementeret ordentligt. Isabel Bramsen vurderer, at en form for selvstændighed i Donbas, der hverken involverer fuld selvstændighed, eller at regionen skal være en del af Rusland, vil være det mest realistiske kompromis.
I forhold til Krimhalvøen har hun længe haft en forestilling om en model, hvor man udsætter spørgsmålet om Krim i forbindelse med indgåelsen af en fredsaftale, sådan at Ukraine officielt undgår at afstå Krim, som Rusland dog fortsat vil kunne kontrollere. Det kan både betyde, at den model bliver mindre sandsynlig, men det kan også betyde, at det bliver en del af forhandlingerne på en anden måde, sådan at Rusland måske vil være mere villige til at opgive andre territorier for at undgå, at Krim er udsat.
Huseyn Aliyev tror også mest på en model, hvor Ukraine indvilger i at udsætte spørgsmålet om Krim, og Rusland til gengæld opgiver Sydukraine og holder sig til de områder, man allerede har taget i Donbas. Det er langtfra sikkert, at en vedvarende våbenhvile vil fungere på den lange bane, og Minskaftalerne er et godt eksempel på, hvor nem en våbenhvile er at bryde. Til gengæld vil man kunne udsætte mange af de væsentlige stridspunkter, og kampene vil i princippet kunne indstilles i mange år, som det er set andre steder i verden.
Samtidig vil Ukraine få en chance for at bringe sin økonomi på fode.
Svensk polis ger stöd till Ukraina
Dog kan der ligge en udfordring i at blive enige om betingelserne, påpeger Kristian Gleditsch. Forud for Minskaftalerne var krigen i Donbas præget af samme dødvande, som vi ser i dag, og netop derfor kunne parterne tænkes at blive mere interesserede i en våbenhvile, i takt med at de hver især bliver udmattede og oplever ikke at kunne gøre betydelige fremskridt, vurderer Huseyn Aliyev. Selv om en våbenhvile eller en fredsaftale må siges at være de mest sandsynlige scenarier for krigens afslutning, er der andre udfald, der løbende er blevet italesat.